Gruissan


Gruissan

Den lille middelalderlandsby Gruissan er smukt beliggende på en lille tange for foden af Massif de la Clape i departementet Aude, 15 km sydøst for Narbonne. Et ferieophold i Gruissan giver gode muligheder for at gå på opdagelse i regionen Languedoc-Roussillon, der byder på et utal af historiske og kulturelle seværdigheder såsom de gamle katarborge, det enestående fæstningsanlæg Cité de Carcassonne, middelalderslottet Villerouge-Termenès eller Abbaye de Fontfroide, et af de største cistercienserklostre i Europa. Gruissan er ligeledes et godt udgangspunkt for vinelskere, som anbefales at følge vinruten, Route des vins des Corbières.

Gruissan er en af de smukkeste landsbyer i området.

Den gamle bydel er smukt anlagt rundt om et højere liggende tårn. Tour Barberousse er resterne af det gamle Château de Gruissan, som blev opført i slutningen af det 10. århundrede på en stejl, dominerende klippe med henblik på at overvåge farvandet ud for Narbonne og beskytte byen mod angreb fra søsiden.

Gruissan er en gammel fiskerby og byens hjerte centreres rundt om den lille fiskerihavn.

Det er et livligt sted, hvor traditionelle festligheder finder sted året rundt. Tre gange om ugen forvandles stedet til en markedsplads med farverige boder med masser af frugt og grøntsager samt flere af områdets lokale produkter. Det er ligeledes her man kan smage på eller udvælge sig vine i de omkringliggende vinkældre, og hver morgen kan man købe friske skaldyr og fisk direkte fra fiskerne, når de kommer ind med deres fangst. For naturelskeren byder Gruissan og La Clape på fremragende gå-, vandre- og cykelture. I Gruissan finder man samtidig fine sandstrande med alle former for vandsport.
Provacances | Sjællandsgade 10b | DK-7100 vejle | Tel. +45 96 70 60 00 | Fax +45 75 71 20 66 | CVR-nr: 28986009 |

Contact Provacances

Votre nom
Votre e-mail
Sujet
Message
Protection contre le spam Qu'est-ce que 3+6?    
 
Merci de nous contacter. Nous prendrons contact avec vous dès que possible.