Alès er den anden største by i departementet Gard. Den er beliggende i meget naturskønne omgivelser for foden af den store nationalpark, Parc National des Cévennes. Alès er desuden beliggende på højre side af Gardon floden, som nærmest omkranser byen. Et ferieophold i omegnen af Alès giver særdeles gode muligheder for at gå på opdagelse i departementet Gard, som byder på et flot varieret landskab med Cevennerne i vest, de flotte, børnevenlige sandstrande i syd og det helt unikke sumpland i Rhône-flodens delta ud til Middelhavet.


